Historie fra Vejlefjord

Maskinhuset

 

                       

 I mange år var medarbejderne i maskinhuset: 1. maskinmester Uhl Pedersen, 2. maskinmester

Ryager, fyrbøder Niels Madsen, fyrbøder Povl Madsen.

                       

 

I maskinhuset var der et anlæg   hvor man ved hjælp at 3 store fyr var i stand til at varme hele sanatoriet op. Varmerørene fra kedlerne førte varmt damp ind i den vestlige del af hovedbygningens kælder og videre ud derfra til samtlige radiatorer i samtlige rum.  Man påstod, at det var det første fjernvarme anlæg i Danmark. I fyrene blev der i de første mange fyret med kul, og de første år af sanatoriets levetid blev kullene sejlet hertil. På skibsbroen blev kullene losset i tipvogne, der blev trukket af heste og kørte dem bag om maskinhuset hvor der var kuldepotet lå. Transporten gik af Skinnevejen. I min barndom kunne man stadig finde de gamle skinne, særligt i græsstykket syd for maskinmesterboligen i venstre side af vej, når man gik mod fjorden. Skinnerne lå bag  ved maskinhuset og videre ned langs ligge hallerne og under de 2 nyopførte bygninger.  Skinnesporene må i dag være fjernet.

                       

Før 2. verdens krig blev anlægget lavet om til at brænde olie, men da krigen kom måtte man tilbagefører det gamle anlæg, så der igen kunne brændes med kul. 

 

I den østlige ende af maskinhuset var maskine hallen. Her stod en gammel et benet diesel motor  med et stort svinghjul, man skulle tørne nå maskinen skulle startes. Om den blev startet med luft eller en startpatron ved jeg ikke. At jeg kalder den ”et benet ” betyder, at den kun havde en cylinder.

 

Det har altid forekommet mig, at det var en Frichs motor, men det er jeg ikke sikker på længere, da Frichs først begyndte at lave dieselmotorer omkring 1910. men der kunne jo så havde stået en dampmaskine de første år. Den første dieselmotoren blev konstrueret af Diesel i Tyskland i 1897.

 

Maskinen i hallen trak en jævnstrøms generator, der leverede 110 volt jævnstrøm til sanatoriet og de funktionærboliger, der lå inden for nær afstand. Samtidig med at den levere strøm, opladede den en masse batterier(akkumolatore)  som man tappede fra når maskineriet holdt stille. Motoren kørte fra kl. 0700 til 2200. Batterikælderen  lå under maskine hallens østlige ende, og nedgangen til dette rum, eksisterer stadigvæk. Disse akkumulatorer var ”hjemlavet” og af den åbne type. De bestod af store glas kar  i størrelsesorden 0,5 x 0,5 x 1,00. Heri var cellerne opbygget af kobber- og bly plader hæftet samme med træ stokke. Akkumulator glassene var fyldt med svovlsyrer, og hver celle kunne yde 2 volt. Afgasningen fra disse åbne kar var enorm, og henne omkring batterikælderen lugtede altid ganske forfærdelig af svovlsyre.    

 

Jævnstrøm var noget besværligt nogen, når der skulle anskaffes nye elektriske apparater skulle de ombygges til jævnstrøm. Det var strygejern, støvsugere, varmeapparater, røremaskiner, symaskiner, centrifuger, radioer, pladespillere, el-pærer  og  you name it. Så min familie der boede på Vejlefjord  i 31 år , havde ikke mange elektriske hjælpemidler. Udover elektriske pærer, blev til et strygejern en radio og en støvsuger.

 

Når man transporterer jævnstrøm i et ledningsnet, falder spændingen betragtelig over relative korte afstande. Vores hus som lå ca. 300 m fra maskinhuset, og vi havde aldrig 110 volt til rådighed. Helt galt var det tidligt om morgenen inde de fik startet motoren op, så kunne spændingen vel snige sig op på 80 volt. Det var kun ganske få steder i Danmark man havde 110 volt jævnstrøm, bl a i Fredericia og kun inden for voldene. 

 

Men den jævnspænding var sjov og lege med, det gjorde ikke så meget, at få et rap over fingrene     

Nyeste kommentarer

20.03 | 08:36

Hej Heidi

Det er bedst at du selv slår det op på nettet, her får du en forklaring. Jeg har her så lidt plads og svare på her. Kun 150 tgen.

...
19.03 | 20:27

Men jeg tænkte på om du vil forklare hvad en endklaver er? :)

...
19.03 | 11:50

Hej Heidi

Ja Heidi, der er så lidt plads til at svare her, derfor ville jeg gerne have din E-mail, men det er OK.

...
19.03 | 10:13

Det er ikke nødvendigt, det er rigelig info :) Tak for hjælpen.

...
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE